
Velkommen til ferie på landet i det centrale Himmerland nær Rebild Bakker, midt i et smukt naturområde med rigt dyreliv og mulighed for fiskeri i egen å (Lindenborg Å) samt trave- og cykelture.
Vores feriehus er på 80 m2 og opført i 2007. Huset indeholder køkken, stue, 2 soverum med 4 senge i hver og badeværelse med bruser. Der er gulvvarme overalt.
Feriehuset hører til gården "Kirkely" og både gården og feriehus er beliggende på adresssen Buderupholmvej 41 i Støvring. Til feriehuset er der selvstændig grund med have og overdækket terrasse, hvor der er havemøbler til 8 personer og grill.
Fra terrassen er en smuk udsigt.
Se feriehuset og udsigten på
http://maps.google.com/. Søg på Buderupholmvej 34, 9530 Støvring og "kør" mod Buderupholmvej 41.
Der er kort afstand til den børnevenlige Madam Sø (10 min.), afstand til Aalborg (1/2 time), Kattegat/Øster Hurup (40 min.) og Skagen (1 1/2 time). Afstand til tog 2 km og lufthavn 30 km.
Vi tilbyder en ferie i rolige omgivelser, hvor der er mulighed for at opleve et levende landbrug med heste, køer, katte og hvad der ellers hører til et landbrug der drives økologisk. Gården drives med kædkvæg og hobbyheste. Vi er medlem af Landsforeningen for Landboturisme.
http://www.bondegaardsferie.dkDer er mange aktivitetsmuligheder i nærheden, både for børn og voksne (også kulturelle), se
http://www.kirkely.dk/13177328