Lystfiskeri:
Ca. 300 meter fra feriehuset løber Lindenborg Å. Åen har et rigt fiskeliv og den er særdeles velegnet til fiskeri.
Lindenborg Å, løber i et naturskønt område, hvor der er rig mulighed for at opleve forskellige dyrearter der lever i og omkring åen. Det er ikke nødvendigt med fiskekort, da vi har egen fiskeret.
Husk at medbring fiskegrej.
Store Øksø (6,5 km):
Søen er beliggende lige sydøst for Rebild Bakker og har et areal på ca. 33 ha. Søen tilhører den søtype med surt brunt vand. Der findes på den østlige side et stykke med lav sandet bred, der er særdeles velegnet til badning.
I søen lever der kæmpeål på op mod 1 meters længde, hvilket der er stor prestige og udfordring i at fange.
Madam Sø (8,5 km):
Madam Sø er med sit areal på ca. 200 ha. Himmerlands største sø. Vandet i søen er rent grundvand og derfor har Madam Sø et utroligt lækkert badevand. Madam Sø har forbindelse med den kendte "Store Blåkilde". Rundt om søen er der en sti som man kan følge, det er en tur på ca. 7 km.
Se mere på:
http://visitrebild.dk og
http://skovognatur.dk/udgivelser/vandretursfoldere/atilaa/rebild